---
title: "Er der nitrat i drikkevandet i Rørvig?"
description: "For nyligt har der været meget skriveri omkring mængden af nitrat i vores drikkevand."
date: "2026-03-17"
created: "2026-03-16"
---

[Hjem](https://www.rorvigvand.dk/)

                    [Nyheder](https://www.rorvigvand.dk/nyheder)

                [Er der nitrat i drikkevandet i Rørvig?](https://www.rorvigvand.dk/nyheder/er-der-nitrat-i-drikkevandet-i-roervig)

# Er der nitrat i drikkevandet i Rørvig?

For nyligt har der været meget skriveri omkring mængden af nitrat i vores drikkevand. Dette er på baggrund af et nyt udspil fra en ekspertgruppe til miljøministeriet som forslår at grænseværdien for nitrat i vores drikkevand bør sænkes fra 50 milligram per liter til 6 milligram per liter.

Sænkningen foreslås blandt andet med henblik på en befolkningsundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning som har påvist, at høje niveauer af nitrat i drikkevand er forbundet med en forhøjet risiko for at udvikle tyktarmskræft.

Rørvig Vandværk samarbejder med analyselaboratoriet Dons Lab på at monitorere vandkvaliteten. Ved sidste kontrol målte vi 4.3miligram nitrat per liter ved afgang fra vandværket og således er vi langt under den nuværende grænseværdi og ville også være under den foreslåede nye grænseværdi.

Ved indvinding er nitratniveauet på Nakke meget lavt (&lt;1). Vandet behandles minimalt på vandværket men bliver beluftet for at afblæse ammonium og metan. I den proces dannes små mængder af nitrat.

I pressen er der fokus på den mængde nitrat der findes i vores drikkevand som skyldes gødning brugt af landmænd tæt på drikkevandsboringer. I 2025 indgik Rørvig Vandværk derfor aftaler med seks lokale lodsejere for at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder omkring vores vandboring. Lodsejerne har som en del af aftalen forpligtet sig til at dyrke områderne uden brug af pesticider og gødning og aftalerne er således et vigtig skridt frem mod sikring af vores grundvand i fremtiden.

                ![](https://www.rorvigvand.dk/i/MOLIRIMEDIA/a7639092-a26a-4be6-5663-08de810d4fab?width=800)
