---
title: "Vandværket"
date: "2026-06-30"
created: "2025-05-12"
---

[Hjem](https://www.rorvigvand.dk/)

                    [Om os](https://www.rorvigvand.dk/om-os)

                [Vandværket](https://www.rorvigvand.dk/om-os/vandvaerket)

# Vandværket

## Moderne vandværk

Rørvig Vandværk er et moderne vandværk, der indvinder råvand fra fem boringer på Nakke halvøen. Råvandet beluftes og sandfiltreres to gange før det ledes til tre rentvandstanke á 500 m^3^, hvorfra det pumpes direkte ud i nettet til brugerne. De seneste analyser af drikkevandskvaliteten kan findes her på hjemmesiden, under Analyser. Rørvig Vandværk følger et fast kontrol program for at sikre den høje kvalitet af drikkevandet, og får løbende foretaget analyser langs ledningsnettet, fra afgang vandværk, til forbrugerens hane. Analyserne foretages af DonsLab.

### Ledningsnettet

Boringerne er forbundet til vandværkets indgang gennem råvandledninger i alt ca. 5800 m. Det samlede rentvandsnet er på 133 km.

### Forsyningsområdet

Vandværket forsyner hele Rørvig området (4581) samt Nakke området. Skellet går ved Lyngkroen på Rørvigvej. Ejendomme på den anden side af Lyngkroen forsynes af Nykøbing Vandværk.

### Trykzoner

Forsyningsområdet er opdelt i 3 trykzoner. I langt størsteparten af området skabes vandtrykket af vandværkets trykpumper (højsæson). Det højtliggende område ved Nørrevang forsynes via trykforøgerstationen Dybesø, medens en enkelt højtliggende forbruger på Nakke har sin egen trykforøgerstation.

### Andelshavere

Rørvig Vandværk har over 4.000 andelshavere, hvoraf ca. 700 eller 18% er registreret som helårsbeboere.

## Repræsentantskab

Repræsentantskabet er selskabets højeste myndighed og består af 21 repræsentanter og 9 suppleanter.

På andelshavermødet hvert år i april/maj foretages valg af 7 repræsentanter og 3 suppleanter.

                            [Repræsentantskabet](https://www.rorvigvand.dk/MOLIRIPAGE/e13201b6-69dd-435b-874b-69528c004f05)
