Rørvig Vandværks Historie

Det nuværende Vandværk blev stiftet den 15. august 1950 som et  privat interessentselskab, som uden kommunal eller statslig støtte har den opgave at sørge for drikkevandsforsyningen i de tre kommunale matrikelområder Rørvig, Nakke og Hov Vig, men historien går længere tilbage..

Vandværket
Det nuværende vandværk blev bygget 1978-80 og idriftsat i september 1980. Det er et 2-sporet vandværk, idet østsiden får tilført råvandet fra boring 1 og 3, og vestsiden vandet fra boring 5 - 8.
Efter behandlingen og filtrering ledes vandet til rentvandstankene (3 stk. á 500 m3), hvorfra det pumpes direkte ud i nettet. Oprindelig blev der bygget  6 rentvandstanke, men kapaciteten gør, at kun 3 anvendes i forbindelse med forsyning til interessenterne. En af de 3 tiloversbleven anvendes p.t. til skyllevand.
Boring 1 og 3 findes tæt ved selve vandværket, medens boring 5-8 er palaceret spredt på Nakkehalvøen.

Råvandsledninger
Boringerne er forbundet til vandværkets indgang gennem råvandledninger i alt ca. 5800 m.

Trykzoner
Forsyningsområdet er opdelt i 3 trykzoner. I langt størsteparten af området skabes vandtrykket af vandværkets trykpumper (højsæson). Det højtliggende område ved Nørrevang forsynes via trykforøgerstationen Dybesø, medens en enkelt højtliggende forbruger på Nakke har sin egen trykforøgerstation.

Rentvandsnettet
Det samlede rentvandsnet er på 133 km.

Interessenter
I år 2009 havde Rørvig vandværk 3907 interessenter, hvoraf ca. 700 eller 18% var registreret som helårsbeboere.



Opdateret